Fællesaktiviteter
Kurset Livskraft er et rigtigt højskoleophold – og så alligevel ikke helt. Da bidragyderne er frivillige og vi i øvrigt ikke bruger højskolens undervisere, så kan vi ikke afholde kurset som et “ægte” højskoleophold. Det afholder os dog ikke fra at forene den danske folkehøjskoles traditioner med De Tre Principper. Vi mener, at hvis Grundtvig og Sydney Banks havde mødt hinanden, så ville de have været enige om mange ting!
Morgenaktiviteter
Har du lyst til en gåtur, et morgendyp i slotssøen eller en tur i fitness etc. De, der har lyst, arrangerer det selv, så lad os se, hvad der sker. Man må også gerne bare sove lidt længere…
Yoga
Start dagen med en lille times dejlig morgenyoga, der smidiggør kroppen, sætter gang i energien og åbner for at være til stede i kroppen og i nuet, så vi er klar til dagens aktiviteter.
Pop up
Har du selv spontant lyst til at arrangere en aktivitet eller byde ind med noget af det, du kan? Er I nogle stykker, der bliver grebet af et emne og har lyst til at dykke mere ned i det sammen med andre? En pop up er en aktivitet, som opstår en enkelt gang uden at den nødvendigvis er planlagt, og som er åben for alle interesserede.
Der er mulighed for pop up fredag, lørdag og søndag morgener, og fredag og lørdag eftermiddag kl 17.00
Morgensamling
– fredag, lørdag og søndag kl 9.00
Vi starter således dagen med morgensamling. Det er her, vi hører om dagens program, vi synger et par sange sammen og får måske en lille åndelig vitaminpille. Vi opfordrer stærkt til, at alle deltager i morgensamlingen.
Foredrag og fællesaktiviteter
Torsdag kl 20.00
Fredag kl 20.00
Lørdag kl 10.00
Søndag kl 10.30
